Skatteorienteret indkomststatistik

Det skatteorienterede indkomstregister er det indkomstregister, der har den længste tidsserie i indkomststatistikken, og er derfor særligt interessant set i et historisk perspektiv. Ændringer i skattelovgivningen samt i struktur og opgørelsesmetode over tid i de data, der ligger til grund for den skatteorienterede indkomststatistik, indebærer, at opgørelsen skal tolkes med en vis varsomhed. Et eksempel herpå er niveauskiftet fra 2016 til 2017 som følge af de ændrede skatteregler for indbetaling på pensionsordninger placeret udenfor Grønland.

 

Den samlede skattepligtige indkomst i samfundet udgjorde 11,3 mia. kr. i 2018, mens den samlede indkomstskat androg 4,0 mia. kr. Siden midten af 1990’erne har der været en stigende trend i såvel den samlede skattepligtige indkomst som i den samlede indkomstskat, jf. figur 4.1.

 

Figur 4.1. Skattepligtig indkomst og indkomstskat 1988-2018

Anm.: Foreløbige tal for 2018.

Kilde: http://bank.stat.gl/INDS1

 

I 2018 steg den samlede skattepligtige indkomst med 481 mio. kr. i forhold til året før. Det svarer til en vækst på 4,4 pct. Som det fremgår af figur 4.2, er der tale om en i et relativ høj vækst for fjerde år i træk.

 

Figur 4.2. Udvikling i samlet skattepligtig indkomst 1989-2018

Anm.: Foreløbige tal for 2018.

Kilde: http://bank.stat.gl/INDS1

 

Samlet skattepligtig indkomst og samlet indkomstskat er markant højere i Kommuneqarfik Sermersooq end i nogen anden kommune, jf. figur 4.3. I 2018 udgjorde den skattepligtige indkomst i Kommuneqarfik Sermersooq 49,3 pct. af landets samlede skattepligtige indkomst, mens den samlede indkomstskat i kommunen udgjorde 50,5 pct. af landets samlede indkomstskat.

 

Figur 4.3. Samlet skattepligtig indkomst og indkomstskat fordelt på skattekommune 2018

Anm.: Foreløbige tal for 2018.

Kilde: http://bank.stat.gl/INDS1

 

I publikationens tabelafsnit findes detaljerede opgørelser for de enkelte skattekommuner for perioden 2014-2018. Længere tidsserier findes i Statistikbanken på bank.stat.gl.